Tilmelding altid først efter forudgående aftale med Bianca Lea Lyberth, tlf.: 31121984 eller vestbyensrideklub@gmail.com
Som partrytter rider du holdundervisning 1 x ugentligt, og har mulighed for at ride din part 2 x i weekenden, samt på helligdage og i ferier, hvor parten ikke bliver brugt til andre aktiviteter i klubben. Som partrytter har du dermed mulighed for at ride ture, springe, ride uden sadel og meget andet, når du har parten, så det at have part opleves næsten som at have din helt egen.
Det forventes at du som partrytter, tager medansvar for pasning af din Vestby-parthest/pony. Det betyder at du skal sørge for at den er er soigneret og dens udstyr er i orden samt at den er behandlet for eventuelle småskrammer, muk,
sur stråle o.l.
Derudover forventes det, at partrytteren hjælper hver uge på et eller to begynderhold efter aftale.
Opgaverne kan være at hjælpe og oplære begynderen i strigling og opsadling før ridetimen, samt assistere i rideundervisningen. Det kan også være småopgaver såsom opsamling af klatter, sætte kegler frem m.v. og
eventuel oprydning efter ridetimen.
Formålet med dette er at give begynderen den bedst mulige start på sin ridning, således at rytteren fra starten af bliver oplært mest muligt korrekt i omgangen og pasningen af hesten samt at skabe fællesskab og venskaber på tværs af alder og niveau. Samtidig bidrager det til, at partrytteren lærer at tage et større ansvar, både over for vores dyr og klubben som helhed.
Som part indgår du i weekendvagt-turnus ordning i fællesskab med de mere rutinerede opstaldere, jf. klubbens princip om
mesterlære og medansvar.
Er du interesseret i at få part, skal du følge fremgangsmåden der er beskrevet HER