Ridelejr i Vestbyens Rideklub sommer 2020

Vil du på ridelejr i Danmarks hyggeligste klub? Så kom på ridelejr i Vestbyens Rideklub (Aalborg, Nordjylland), hvor der vil være masser af sjove aktiviteter! Ridelejren er for alle, og du kan enten låne en pony/hest af os eller medbringe din egen. Vi rider to gange dagligt og prøver forskellige discipliner, herunder også breddeaktiviteter; dressur, spring, kvadrille, ponygames og turridning. Derudover vil der være forskellige andre aktiviteter, såsom hvordan du passer og plejer både hest og udstyr, hvordan du omgås hesten på en sikker måde, samt hvordan du tjekker hestens helbred. Der kan medbringes eget telt/campingvogn eller du kan sove i vores rytterstue. Vi tager ud at bade i løbet af ugen, så husk badetøj! Hver dag vil ”slikbiksen” også have åbent. Lyder det som noget for dig? Så læs mere og tilmeld dig her på vores hjemmeside www.vestbyensrideklub.dk under fanen ”event”.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Cecilie Andreasen på tlf.: 60 24 62 60   

Du kan også komme og besøge os, inden du kommer på lejr. Vi har adressen:

Annebergvej 110, 9000 Aalborg